FUP Party 2005


Det er jo så moderne med de dersens hørebøffer.
Det var jo endelig jo tid til nyt FUP party og mens andre væltede på efterårsferie samledes FUP'erne fredag eftermiddag til Amiga party i Vanløse. Vel mødt af lutter kendte ansigter var det ikke svært for FUP'erne selv at finde på plads. Ja, man skulle næsten tro at der var faste pladser, så vant er visse folk til at sidde på den ene eller den anden side af ormegården.

Nogen roder i Myggens maskine.
Myggen har altid haft næsen i en A4000'er til FUP party, dette var ingen undtagelse. Efter at have gjort entre med en lånt A4000T der pure nægtede at kendes ved et tastatur var der jo ingen vej udenom. FUP'erne måtte stikke næsen i maskineriet. Splitte hardware ad, sætte stik rigtigt og fejlsøgningen tog sin begyndelse. Weee, den bootede. Succes!

Der overvejes kraftigt på Myggens maskine.
PUF "Nåh øh. Hvorfor lugter strømforsyningen sådan?"

Wohooo! Den kører, den kører!
Meget mystisk, en lille tur til Valby og en ny PSU blev fremskaffet. Lidt ombygning og den kunne sættes til A4000T'eren. Tænde, boote!

Nogle andre roder i Myggens maskine.
PUF

AC havde sovet hele lørdagen væk på den sofa, på trods af vi andre støjede det bedste vi havde lært.
Hardwaremysteriet var sat i gang. Desværre var det blevet sent fredag aften, og Myggen havde familie ærinder lørdag, men medbragte en ny forsyning strømforsyninger lørdag eftermiddag. Mysteriet er ikke løst, men maskinen kører da nu ved fælles hjælp fra mange forskellige FUP'ere og et par donor strømforsyninger. Man kan vel sige at Myg, Mrtin og Argh hardware ikke nødvendigvis er den bedste kombination.

Så går vi indenbords!
Søg på Bella Burger og FUP party rapport dukker op som link nummer 8. HVORFOR vi så ikke var inviteret til deres gallamiddag den aften er sgu' lidt af en gåde. Men de rådede dog bod på det med en flok dobbelte Bella burgere i bedste stil med tilbehør. Foden kunne godt nok ikke nøjes med en dobbelt, der skulle en triple til. Puha, vi andre må være svagspisere. Lørdags menuen var deep pan pizzaer, Mrtin stod for indhentning efter nøje udvælgelse fra FUP'erne med noterede numre og navne. Det var heldigvis nemt at holde styr på dem da der var skrevet numre på dem, og pizzamanden kunne selv finde ud skrive "Til Martin" i stedet for nummer til Mrtin! Skræmmende, jeg ved ikke om det bare er mig der ikke spiser nok fast food eller hvad?

Pede koncentrerer sig om Settlersmatchen.
Settlers blev igen hevet frem med en 2 skærms Storm P. løsning på Jan Goofys A1200. En intens kamp fredag nat førte til en kneben (og lidt heldig) sejr til mig. Søndag var revance, men her trak jeg voldsomt fra og da Jan opbyggede en front i den ene ende sneg jeg mig helt ind til slottet fra den anden side. Den originale Settlers er nu stadig den bedste.

Den lille røde hund er lukket inde!
Søndag eftermiddag kom dog alt for hurtigt, om det var sørgmoden eller kedsomheden der gjorde det vides ikke, men det gik altså ud over min lille røde hund, mens jeg var væk med Jan og AC. Hvad man dog ikke kan finde på med et digialkamera og en tøjhund. Argh og Mrtin var dog svære at løsrive fra Quake3, men truslen om at tage strømmen fra switchen hjalp. FUP party blev afsluttet i god ro og orden hen af 7-tiden med løfte om at invitere igen snarest.


Vel mødt til næste FUP party :)


Pede^FUP

Home