FUP DOH! Amiga Party 2004!


Tiden kom, tiden gik, party overstået.


Homeboy badass Amiga Fanatic
Puha, det er næsten ved at blive vane, men det er sgu' ligemeget vi hygger os gør vi! :) Fredag eftermiddag, først ankomne allerede ved 2-tiden. De første problemer opstår på netværket med et krydset kabel og nogen der havde puttet 2 netværkskort i en maskine. Det er da klart at Miami er sat op til det ene netværkskort og ikke det som netkablet er sat i!

Når vi ikke kan tage billeder af hans A4000T må vi tage billeder af ham!
Aftensmaden består af en Bella Burger. Det skræmmende ved dem er ikke størrelsen eller at de nu bringer ud. Det skræmmende er at Martin bare ringer, så ved de allerede hvor de skal hen! Hvor mange? 6 dobbelte Bella burgere. Så gerne, vi kommer om 20 minutter...

De professionelle tager over på Myggens Amiga.
Myggen havde godt nok sine problemer med sin A4000. Det som vi troede bare var et dødt CPU kort viste sig at være en helt død A4000. Med nørder, radiomekanikere og atter nørder til stede bliver patienten skildt ad. Nærmest til atomer, mange forskellige ting bliver prøvet. Desværre måtte vi give op. Bundkortet var dødt :(

Det ser altså LIDT kedeligt ud, det der...
Endnu en Amiga må gå videre til de evige bitmarker. Det er desværre hvad der sker med vores mere end 10 år gamle hardware.

Nøøj, hardware.
Heldigvis er der nye chips på bedding, AmigaOne'er med G3'ere, G4'ere og OS4. Justin stod klar med råd og vejledning, til både køling og strømforsyning på sådan en G4 fætter, og masser af tips til OS4 i sin nyeste Earlybird beta release.

Der bliver stenet Monopoly.
Myggen lånte en anden A4000 om lørdagen og fik endelig lov til at installere på sin harddisk. En 3.9 installation senere og maskinen var oppe at køre. Endelig kunne han også være med på vores tætte Monopoly dyster.

Næh, vent. Alle griner nu...
Lørdag aften bragte præsentationen af FUPs nye website design. Forberedt storskærm og lille tale fra Formand Pede, hurtigt overstået. Vi ville have spillet MasterBlaster, men uden joystick adapter er det lidt kedeligt kun at spille 3, så det fik nøjedes med Monopoly.

Argh'en er vist søvnig.
Pede startede Settlers for at hygge sig et par timer, men inden længe var blev han overfaldet af Argh og MrTin der ville spille mod hinanden. På Pedes maskine naturligvis... Et lidt alternativt setup med en VGA skærm på PicassoIV'erens flicker fixer og en Commodore 1084 på den anden side af bordet tilsluttet den almindelige RGB udgang, og de var klar til en (næsten) tæt dyst på kul, jern, guld og riddere. Omkring 12 timer senere måtte Argh modstræbende aflevere A4000'eren til Pede igen. Sæt din Classic Amiga til igen :)

Nøøj, se! Jeg er Hoffmann og det er min skærm!
Søndag gik med den sædvanlige sumpen, man kan godt gå hen og blive lidt træt på 3. dagen. Det lille kælderrum er efterhånden fyldt med kuldioxid, lænestole, henslængte soveposer, halvspiste krydderboller og tomme pizza bakker. Der er ikke noget som et rigtigt FUP party :)

Bull Gates var forbi og besøge Argh'en.
Sidst på eftermiddagen bryder vi op. Frem og tilbage er lige langt, men lokalet bliver tømt, Mrtin får slæbt sine mange kæmpe skærme op og vi får ryddet pænt op.

Jeg takker mange gange for jeres deltagelse, det var som altid mega hyggeligt!

Vel mødt til næste FUP party!


Pede, Foreningen til Udryddelse af Pc'ere.

Home