Rapportage fra FUP Party 2003



En opløftende A1200, den bliver nok lun i bunden...
Allerede fredag eftermiddag myldrer det til med forskellige Amiga freaks. Det er ikke småting de kan få slæbt med af forskellige A4000'ere, A1200'ere, PPC maskiner og des lign. En enkelt eller to Amiga 600 får også sneget sig ind. Det er utroligt hvad de kan finde på.

Det må sgu' være sjovt, det der er på skærmen.
Nye ansigter troppede op, men ellers masser af de gamle og velkendte ansigter. Det er sammenhold det gælder, det er hyggen man kommer for.

Ja, stakkels røde hund. Selv Martin er chokeret.
Fredagens menu bestod for de flestes vedkommende på en Mega Bella Burger anbefalet af værten. Og MEGA er det rette ord, for der var ingen af de ellers sulte FUP'ere der kunne kæmpe sig igennem mere end en, endsige tilbehør til sådan en. Og det siger ret meget.

Ormegården. Den er vi jo vant til.
Fredag nat nåede vi at se Star Trek Nemesis - ikke noget FUP party uden bare en lille smule Star Trek :)
Nogen ville godt nok se Matrix Reloaded, men der sætter vi grænsen. Store film skal ses i biografen når man har chancen :)

Argh'en opdager at han har fået virus (XP)...
Lørdag kom der flere FUP'ere til, helt fra Jylland endda. Noget meget mystisk foregik i køkkenet. Der blev lavet rigtig mad, og der var søde piger til stede. Ja, det endda helt fra morgenstunden. Nogen må have hvisket om de flotte fyre til FUP party. Den var god nok, der vimsede søde tøser i, og omkring, lokalet hele lørdagen. Hen under aften var de godt nok en kende visne, men hvad gør det? Bare man har en Mac og har det sjovt. Nårh, det var vist nok Amiga'er vi brugte.

Vi skal snart have vores eget krydsfelt.
På et tidspunkt valgte himlen at lukke op for alle sluser, et lille torden vejr drev forbi. De hardcore surfede videre på 2 mbit ADSL'en, mens de tøsede slukkede og pillede stik ud af computerne (red.: Jeg forstår en fin hentydning! ;). Der skete dog ingenting, tordenvejret var ikke rigtigt over os på noget tidspunkt. Men det kunne da godt være, at det havde været en risiko hvis det nu engang var. Der var vist nok noget med at elektriciteten ikke helt var stellet ordentligt. Flere fik stød ved at ligge på gulvet og røre ved computer kabinetter. Måske der bare var statisk elektricitet i luften, så tyk var spændingen.

Men er det ikke? Jo, A1XE G4@800, MUMS
Lørdag aften bragte også Master Blaster turnering, en tæt dyst kun besværliggjort af det lettere blafrende lærred. Men det afskrækker ikke FUP'erne, og omend det så sort ud for Pede på et tidspunkt, vandt han alligevel. Anden runde var han dog suveræn og tillod INGEN andre nogen chancer.

Hov, hvor er MrTins A4000T nu henne?
Hen under søndag morgen så man xXx, det var vist også eneste hjernedøde underholdning der kunne holde masserne oprejste.

Smiiil til fotografen, ikke være forlegen og kigge ind i skærmen.
Søndag morgen bragte panik: Det var konstateret at de festende beboere havde lavet lokalt raid på køleskabene. Der var simpelthen ikke mere mad tilbage. Man måtte bevæge sig ud i den store gule dagsstjernes lys og ned til bageren for at hente friskt (!) brød. Ikke en god dag for en ikke morgenfrisk FUP'er.

Gad vide om de har fået ondt i maven?
Søndag forløb nu ganske stille og hen sidst på eftermiddagen brød folk op.

Vi takker af for denne gang og håber vi kan mødes igen til FUP party.
Hvis du har lyst til at se flere billeder fra party'et kan vi anbefale at slå et smut forbi Jens Dueholm's hjemmeside


Peter Jensen, Morsøplace, et sted i Vanløse, FUP.

Home